Klubnyt

Ny sponsor med social ansvarlig profil

Frederiksberg Bordtennisklub indgår ny et-årig sponsoraftale med Zendata ApS

 

 

Zendata ApS har 21 års erfaring inden for IT og har et højt ambitionsniveau med hensyn til at kunne løse kunders specifikke it-behov. Derfor har Zendata også engagerede og dygtige medarbejdere med en aktuel og opdateret viden. Vi hjælper vore kunder til at tænke og arbejde strategisk med teknologi. Så man i virksomheden ikke selv behøver at være it-ekspert, det hjælper vi med, via f.eks. it-projektledelse. Alle vore leverandører er underlagt indkøbskriterier der relaterer til optimalt arbejdsmiljø, miljø- og klimabevidsthed, samt menneske – og arbejdstagerrettigheder. Vi udviser samfundsansvar bl.a. ved at støtte organisationer, som arbejder med bekæmpelse af livstruende sygdomme og dem, som arbejder for at hjælpe udsatte mennesker. Vi støtter blandt andre Børnecancerfonden med hosting og support – Det Nationale Sorgcenter med support og opsætning af computere – Atheneskolen med hosting og support. Siden 1999 har Zendata været leverandør af løsninger: Vi er en multi provider løsningsleverandør, og værktøjskassen omfatter teknisk udviklingssupport og støtte, drift leverancer evt. i samarbejde med andre leverandører. Medarbejderne har erfaring med mange forskellige leverandører på det danske marked, samt erfaring med internationalt samarbejde på engelsk og tysk, samt brugersupport på norsk og svensk.

 

Dokumenterede erfaringsområder:

Support til .net og Java udviklere
Hosting løsninger
ISO2700X og ISAE 3407 udarbejdelse og dokumentation

 

Software løsninger:
Installation, drift og support af Microsoft:
SQL HA og Cluster løsninger
Microsoft Exchange, Hyper-V, storage server, AD og Remote desktop services

 

Linux:
Debian, Ubunto, Kal
Apache, Postfix, MySQL, mariaDB, ELK stank RabbitMQ, Kafka, HA Proxy PF sense firewall og VPN løsninger – multi site vpn og medarbejderløsnibger VM Warner enterprise multisite cluster og standard løsninger Orkestrering og automatisering

 

Cloud services:
Azure og Office 365 integration hybrid og cloud Amazon webservices WordPress
Server og Desktop løsninger:
Vi arbejder med mange forskellige leverandører, bl.a. Dell, Fujitsu, Lenovo, HPE ml.

 

Netværk:
Serverrum og TOR løsninger
Intersite VPN og netværk
Wifi løsninger baseret på bl.a. Ubiquity, Cisco, Netgear, Google, mfl.

 

Øvrige teknologier:
Implementering og overvågning baseret på open source løsninger, Intranet løsninger med JIRA og Confluence integration samt deployment baseret på Continous Integration og Continous Deployment.

 

FBTK byder et stort velkommen til Zendata, og hvis nogle har faglige it-problemer og spørgsmål kan henvendelse ske på https://zendata.dk eller følgende e-mail adresse: bo@zendata.dk

JUTLANDER BANK HÆDRET FOR DIGITAL INDSATS

Et vedholdende fokus på at lave digitale løsninger, der imødekommer kundernes behov, har sikret Jutlander Bank prisen som Årets Digitale Finansvirksomhed 2020.

 

En brugervenlig net- og mobilbank, beskedservice om aktiviteter på din konto, kommunikation i øjenhøjde og muligheden for at kontakte din rådgiver direkte – også uden for bankens åbningstid.

Det er bare nogle af de fordele, du får som kunde i Jutlander Bank, og som nu har sikret os titlen som Årets Digitale Finansvirksomhed 2020. En pris, som uddeles på baggrund af vurderinger fra flere tusinde kunder og eksperter, der har prøvet kræfter med vores digitale løsninger, heriblandt vores net- og mobilbank.

At vores netbank, hjemmeside og øvrige digitale løsninger bliver blåstemplet af kunder såvel som eksperter vækker glæde hos Per Sønderup, der er ordførende direktør i Jutlander Bank. For med gode digitale løsninger bliver kunderne mere selvhjulpne, og det frigør tid til den nærværende rådgivning og individuelle behovsafdækning, som vi gerne vil være kendt for i Jutlander Bank, forklarer han.

”Vi er utrolig stolte over at blive hædret for at lave digitale løsninger, som imødekommer kundernes behov. Ét af vores vigtigste fokusområder er at udvikle digitale kundeløsninger, som vores kunder synes er intuitive og nemme at anvende, og derfor glæder det os naturligvis, at dette arbejde bliver bemærket,” siger han.

 

Et todelt fokus
Arbejdet med at forbedre de digitale løsninger for kunderne skal ifølge Per Sønderup ses i lyset af vores ambition om at være Danmarks mest personlige og tilgængelige bank.

”I Jutlander Bank tror vi på, at gode digitale løsninger og den personlige rådgivning går hånd i hånd. Derfor er vi mindst lige så stolte over, at dette setup vækker begejstring blandt såvel kunder som eksperter. Det viser bare, at vores fokus med at være lige dele personlige og digitale er noget, kunderne efterspørger,” siger han.

En konklusion, der bliver bekræftet på anmeldelsessiden Trustpilot, hvor bankens kunder har tildelt os 4,6 ud af 5 mulige stjerner, og hvor der i kommentarsporet er en overvægt af tilkendegivelser som ”imødekommende”, ”nærværende” og ”ægte interesserede”.

 

Uvurderlig viden
At bankens kunder sætter pris på vores digitale løsninger og Jutlander Banks generelle tilgang til at drive bank er også noget, der vækker genklang lokalt. Det fortæller Rasmus Krog Madsen, der er forretningsudviklingschef i Jutlander Bank.

”Fra vores kunderådgivere hører vi, at vores kunder over en bred kam værdsætter at have en fast rådgiver, som kender dem og deres økonomi, og som er tilgængelige, når kunderne har brug for det – uanset tid og sted. At kunderne også mellem kundemøderne mærker os på en god måde, nemlig digitalt,” siger han.

En indsigt, som spiller en vigtig rolle i bankens fortsatte udvikling af digitale kundeløsninger. Blandt andet udviklingen af bankens nye og forbedrede net- og mobilbank, som forventes lanceret i 2021.

”Vi er meget optagede af hele tiden at forbedre vores digitale løsninger, så de imødekommer kundernes ønsker og behov. Derfor trækker vi i høj grad på indsigt fra vores kunderådgivere i vores produktudvikling, for rådgiverne er kundernes talerør, og vi spørger også jævnligt kunderne, hvad de efterspørger. En tilgang, som vi nu høster frugten af i kraft af den flotte anerkendelse,” siger Rasmus Krog Madsen.

 

Årets Digitale Finansvirksomhed 2020 uddeles af branchemediet FinansWatch og analysevirksomheden Wilke til finansvirksomheder, der er nået langt med den digitale udvikling. Jutlander Bank har modtaget prisen i kategorien mellemstore pengeinstitutter.

Frederiksberg Fonden støtter FBTK

Vi har for ganske nylig i forbindelse med køb af bordtennisborde fået doneret 10.000 kr af Frederiksberg Fonden. Dette er vi meget taknemmelige for, specielt af hensyn til den forøget medlemstilgang vi oplever og konstaterer. Frederiksberg Fonden tager bl.a. udgangspunkt i opvækst på Frederiksberg dvs. fonden støtter børn og unges muligheder for at udfolde sig socialt, kulturelt, fagligt og bevægelsesmæssigt. Endvidere støtter fonden også dannelse og bevægelse dvs. aktiviteter som sigter mod at styrke børn og unges dagligdag under opvæksten gennem viden, bevægelse og kulturel dannelse. Desuden støtter fonden også social fremdrift dvs. for de af Frederiksbergs børn og unge, hvis tilværelse kræver en ekstra hånd, enten p.gr.a. handicap eller udfordrere sociale vilkår. Yderligere information: www.frederiksbergfonden.dk.

Vandskade i kælderen

17. august 2020
Kælderen vil på grund af vandskade desværre forblive lukket indtil mindst d. 24. august.
Da ungdommen starter med træning den 18. august, kan seniorerne ikke længere benytte hal B tirsdage kl. 16-18.50.
Hal B kan dog benyttes søndage kl. 10-15, indtil vandskaden i kælderen er udbedret.

Deadline for licensspillere

17. august 2020

Deadline for tilmelding som licensspiller er den 24. august 2020.

Tilmelding foregår her.

Sæsonens første træning for børn og ungdom

17. august 2020

Første træning for børn og ungdomsspillere er i denne sæson tirsdag den 18. august.
Tirsdagstræning bliver afholdt, som sidste sæson, i Hal B.

Se øvrige træningstider her.

Kontaktinformation

Børn og unge

Jan Kristoffersen – Mobil: 20886319 – E-Mail: jan-k@godmail.dk

Seniorer

John Nielsen – Mobil: 26378448 – E-Mail: john.rn67@yahoo.dk
Niels Rudolfsen – Mobil: 20282514 – E-Mail: nielsrudolfsen@outlook.dk