Jan Kristoffersen drømmer om en helhedsklub

I 2011 var Jan Kristoffersen med til at stifte Frederiksberg Bordtennisklub, hvor han i dag er æresmedlem. Tiden bruger han blandt andet på at hjælpe den nye gruppe af parkinsonspillere.

Af Taus Bøytler
”Der var ventelister både i København og i Brønshøj”, fortæller Jan Kristoffersen, og ligner en, der husker det, som var det i går. Jeg møder ham en formiddag i Mariendalshallen, hvor jeg har sat ham i stævne, fordi han er æresmedlem i Frederiksberg Bordtennisklub. Men han er meget mere end det. Ud over at være æresmedlem, er Jan Kristoffersen også en af klubbens stiftere, og da klubben blev dannet i 2011, blev han samtidig klubbens første formand.

Om klubbens tilblivelse fortæller han:
”Der var mange, der gerne ville spille bordtennis, og der var ventelister andre steder, men det var svært at finde lokaler at spille i. Vi startede i Domus Vista, hvor vi delte lokaler med en ældreforening. Jeg blev formand, og Mao, der også er æresmedlem, blev klubbens første træner”.

Efter sommerferien i 2011 gik det pludselig stærk i klubben, hvor flere kom til.
”I efteråret 2011 rykkede vi til Mariendalshallen, hvor vi hurtigt blev mange spillere. Der kunne for eksempel være 16 børn til fire borde. Det var op ad bakke. Jeg jamrede til Frederiksberg Idrætsunion, og det betød, at vi fik lov til at spille i Hal B om tirsdagen. Det var vist i 2013”, fortæller han.

Det startede i Zero
Jan Kristoffersen egen interesse for bordtennis startede, da han var 15 år. Han havde en skolekammerat, der boede i en lejlighed, hvor der var et stort spisebord, som de brugte til at spille bordtennis på.
”Vi spillede meget og fik så den idé, at vi ville begynde i en klub. Derfor startede vi i Zero på Nørrebro”, siger han.
I 1967 gik Jan Kristoffersen en læreplads i Privatbanken. Han bad om at få udskudt sin læretid i 14 dage, da han gerne ville på en træningslejr med bordtennis. Det fik han dog afslag på med den begrundelse, at banken havde sin egen boldklub, hvor man blandt andet kunne spille bordtennis. Det førte blandt andet med sig, at Jan senere sammen med kollegaer fra banken tog til England i arbejdstiden for blandt andet at spille bordtennis mod ansatte i en engelsk bank. 

Hjælper parkinsonspillerne
Jan Kristoffersen er ikke kommet i gang igen med bordtennis efter corona. Han er efter eget udsagn ikke et kæmpe talent, men spillede dog i serie 2, da han var bedst. I dag bruger han især tid på at hjælpe klubbens mange spillere med parkinsons sygdom.
”Parkinsonspillerne er en ny gruppe i klubben. Det er særligt godt for dem at spille bordtennis, da det aktiverer mange dele af kroppen og hjernen, da man både skal koordinere og tænke”, siger han.
I forhold til Frederiksberg Bordtennisklubs fremtid drømmer Jan Kristoffersen om det, han kalder en helhedsklub.
”Vi har for eksempel både damer i 60+ og i parkinsongruppen. Lad os lave nogle events, hvor vi samler alle damer og ikke lade os låse fast af grupperinger.”