Æresmedlemmer

At spille bordtennis er det bedste der findes

Niels Rudolfsen er æresmedlem i FBTK og ansvarlig for klubbens afdeling for spillere over 60 år. Han elsker at spille bordtennis og har store ambitioner på klubbens vegne.

Af Taus Bøytler

Jeg har altid kunnet lide at spille bordtennis. Det ligger latent til mig, siger Niels Rudolfsen og smiler. Jeg møder ham en formiddag i Mariendalshallen, hvor jeg har sat ham i stævne for at blive klogere på, hvem han er, og hvad bordtennis betyder for ham. Det har jeg, fordi han for ca. to år siden blev udnævnt som det første æresmedlem i Frederiksberg Bordtennisklubs historie.

Niels Rudolfsen er 77 år og gik for fire år siden på pension efter at have arbejdet i medie- og bureaubranchen i mange år, primært med salg og marketing. Interessen for bordtennis startede tidligt.

• Jeg begyndte at spille bordtennis som barn, da jeg kom på børnehjem. Jeg havde en uheldig opvækst og nogle forældre, der ikke kunne påtage sig deres opgave. På børnehjemmet blev jeg hurtigt glad for at spille bordtennis. Det faldt mig helt naturligt, siger Niels Rudolfsen.

Et godt miljø blandt 60+ spillerne

Siden da er det røget meget vand gennem åen, og Niels Rudolfsen er i dag ansvarlig for klubbens afdeling for spillere over 60 år – i daglig tale 60+.

• Folk i 60+ er glade for at spille. De trives i klubben, og de motiveres af at blive bedre og af at vinde medaljer. Flere træner fire gange om ugen. Det betyder meget for mig, at vi kan få opbygget nogle sociale relationer, fortæller æresmedlemmet og fortsætter:
• At spille bordtennis er noget af det bedste, der findes. Det er godt både fysisk, mentalt og for den kognitive del.

Store drømme

Niels Rudolfsen, der selv er tidligere formand for Frederiksberg Bordtennisklub, drømmer stort på klubbens vegne.

I dag er klubben meget driftsorienteret. Der bliver ikke tænkt så meget på udvikling. Jeg drømmer om, at klubben bliver et socialt fællesskab, hvor vi ikke kun spiller bordtennis, men hvor vi også kan mødes og diskutere litteratur og hjælpe og støtte hinanden. Hvor vi ser hinandens familier, eller hvor vi kan studere filosofi sammen, siger han og tilføjer, at han selv underviser i det sidste.

• På spørgsmålet om, hvad det betyder for Niels Rudolfsen, at han i sin tid blev udnævnt som æresmedlem lyder svaret: Det er jeg glad for. Det er et udtryk for, at man har været tilfreds med mit nærvær.

Jan Kristoffersen drømmer om en helhedsklub 

I 2011 var Jan Kristoffersen med til at stifte Frederiksberg Bordtennisklub, hvor han i dag er æresmedlem. Tiden bruger han blandt andet på at hjælpe den nye gruppe af parkinsonspillere. 

Af Taus Bøytler 

”Der var ventelister både i København og i Brønshøj”, fortæller Jan Kristoffersen, og ligner en, der husker det, som var det i går. Jeg møder ham en formiddag i Mariendalshallen, hvor jeg har sat ham i stævne, fordi han er æresmedlem i Frederiksberg Bordtennisklub. Men han er meget mere end det. Ud over at være æresmedlem, er Jan Kristoffersen også en af klubbens stiftere, og da klubben blev dannet i 2011, blev han samtidig klubbens første formand. 

Om klubbens tilblivelse fortæller han: 

”Der var mange, der gerne ville spille bordtennis, og der var ventelister andre steder, men det var svært at finde lokaler at spille i. Vi startede i Domus Vista, hvor vi delte lokaler med en ældreforening. Jeg blev formand, og Mao, der også er æresmedlem, blev klubbens første træner”. 

Efter sommerferien i 2011 gik det pludselig stærk i klubben, hvor flere kom til. 

”I efteråret 2011 rykkede vi til Mariendalshallen, hvor vi hurtigt blev mange spillere. Der kunne for eksempel være 16 børn til fire borde. Det var op ad bakke. Jeg jamrede til Frederiksberg Idrætsunion, og det betød, at vi fik lov til at spille i Hal B om tirsdagen. Det var vist i 2013”, fortæller han. 

Det startede i Zero 

Jan Kristoffersen egen interesse for bordtennis startede, da han var 15 år. Han havde en skolekammerat, der boede i en lejlighed, hvor der var et stort spisebord, som de brugte til at spille bordtennis på. 

”Vi spillede meget og fik så den idé, at vi ville begynde i en klub. Derfor startede vi i Zero på Nørrebro”, siger han. 

I 1967 gik Jan Kristoffersen en læreplads i Privatbanken. Han bad om at få udskudt sin læretid i 14 dage, da han gerne ville på en træningslejr med bordtennis. Det fik han dog afslag på med den begrundelse, at banken havde sin egen boldklub, hvor man blandt andet kunne spille bordtennis. Det førte blandt andet med sig, at Jan senere sammen med kollegaer fra banken tog til England i arbejdstiden for blandt andet at spille bordtennis mod ansatte i en engelsk bank. 

Hjælper parkinsonspillerne 

Jan Kristoffersen er ikke kommet i gang igen med bordtennis efter corona. Han er efter eget udsagn ikke et kæmpe talent, men spillede dog i serie 2, da han var bedst. I dag bruger han især tid på at hjælpe klubbens mange spillere med parkinsons sygdom. 

”Parkinsonspillerne er en ny gruppe i klubben. Det er særligt godt for dem at spille bordtennis, da det aktiverer mange dele af kroppen og hjernen, da man både skal koordinere og tænke”, siger han. 

I forhold til Frederiksberg Bordtennisklubs fremtid drømmer Jan Kristoffersen om det, han kalder en helhedsklub. 

”Vi har for eksempel både damer i 60+ og i parkinsongruppen. Lad os lave nogle events, hvor vi samler alle damer og ikke lade os låse fast af grupperinge

Mao: Bordtennis kan få børn til at vokse

Som et af tre æresmedlemmer i Frederiksberg Bordtennisklub gør Mao en kæmpe indsats for børnene i klubben. Samtidig er han meget optaget af det gode sammenhold, der er mellem klubbens kinesiske og danske spillere.

Af Taus Bøytler

• Det gør mig glad at træne børn og se dem blive bedre. At se, at bordtennis kan få dem til at vokse, siger Mao.

Jeg møder ham en lørdag formiddag i Mariendalshallen, hvor han ligesom alle andre lørdage, spiller bordtennis i kælderen sammen med mange af de andre kinesiske spillere, der er aktive i Frederiksberg Bordtennisklub. Denne lørdag er der dog indlagt en pause i træningen, så jeg har mulighed for at tale med ham i caféen. Da Mao hverken taler dansk eller engelsk, deltager Shaobo også i interviewet, så han kan hjælpe med at oversætte.

Fra tre til omkring 100 børn

Jeg har sat Mao i stævne, fordi han er æresmedlem i Frederiksberg Bordtennisklub, som han selv var med til at grundlægge i 2011 sammen med Jan Christoffersen.

• Da vi startede, var der kun tre børn, som jeg kunne træne. I dag er der omkring 100 børn i klubben, det er fantastisk, siger Mao.

Maos egen interesse for bordtennis startede, da han selv var 8-9 gammel. På det tidspunkt fik Kina sin første verdensmester i bordtennis, hvilket Mao var meget optaget af. Siden da har bordtennis fyldt meget i hans liv.

Dansk mester for 50+ i 2002

Mao er 73 år gammel og arbejder stadig med værktøj i Carl Ras, hvor han i 2025 har 25-års jubilæum. Han kom til Danmark i 1997, hvor han blev gift med en herboende kinesisk kvinde. I 2002 vandt han det danske mesterskab i bordtennis for spillere over 50 år, mens han i samme alderskategori tabte finalen i doubles, hvor han spillede sammen med Niels Ramberg. Efterfølgende kom det frem, at Mao ikke er dansk statsborger, og derfor har han ikke deltaget i DM siden den flotte præstation i 2002.

Ud over at træne børnene i Frederiksberg Bordtennisklub, repræsenterer Mao selv klubben i Serie 1, ligesom han spiller for Virums hold i førstedivision for spillere over 60 år. Og så spiller han hver lørdag i kælderen sammen med de andre kinesiske spillere.

• Det er rart med den store gruppe af kinesiske spillere. Det tiltrækker også nye spillere, for eksempel danskere, der er gift med en kineser, siger han.

På spørgsmålet om, hvad det betyder for Mao, at han er blevet udnævnt som æresmedlem i Frederiksberg Bordtennisklub, går det lidt tid, før han svarer. Det er tydeligt, at stoltheden lyser ud af ham. Endelig kommer ordene:

• Jeg er meget glad. Det betyder utroligt meget for mig. Det er et godt sammenhold mellem klubbens kinesiske og danske spillere, og det er godt.