Om Frederiksberg bordtennisklub

Klubinformation

Frederiksberg Bordtennisklub blev født den 22. februar 2011, og siden da har vi svinget battet med passion! Klubben er skabt med Frederiksberg Kommunes kærlighed til bordtennis i hjertet, og vi byder spillere på alle niveauer velkommen.

Hos os handler det om at have det sjovt, mens vi udvikler vores spil – uanset om du er nybegynder eller mester. Alle er velkomne, uanset alder, køn, etnicitet eller sociale baggrund.

Vi stræber efter at skabe et socialt mødested, hvor bordtennisentusiaster fra hele kommunen kan mødes og dele glæden ved spillet. Kom og vær en del af vores bordtenniseventyr!

Målsætning

Vores mål er at tænde gnisten og udvikle potentialet hos alle vores spillere, så deres lyst og glæde ved spillet kan blomstre. Vi tror på, at hver enkelt spiller har unikke talenter og drømme, og vi er her for at støtte dem i deres personlige udvikling. Uanset om du drømmer om at blive mester eller bare ønsker at forbedre dit spil for sjov, er vi her for at hjælpe dig med at nyde rejsen. 

Vi lægger også stor vægt på at styrke de sociale bånd, da disse er afgørende for den enkeltes trivsel og tilhørsforhold til klubben. Gode sociale relationer skaber nærvær og en følelse af at være en del af noget meningsfuldt. Hos os handler det ikke kun om at forbedre sit spil, men også om at opbygge stærke fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Vi ønsker, at alle vores medlemmer skal opleve klubben som et sted, hvor de kan finde nye venner, dele deres passion for bordtennis og have det sjovt sammen.

Kerneværdier og udviklingspunkter

Sammen med Frederiksberg Idrætsunion (FIU) har den nuværende bestyrelse i Frederiksberg Bordtennisklub brugt en del tid på at drøfte, hvad der er, vi ønsker med klubben på den lange bane, samt hvilke værdier, der skal kendetegne klubben. Vi har også talt om, hvilke udviklingspunkter, vi kan arbejde videre med for at præge klubben, i den retning vi ønsker.

I forbindelse med forløbet med FIU har vi formuleret fem kerneværdier og seks udviklingspunker, der lyder som følger:

FBTKs fem kerneværdier

  • Idræt for alle
  • Sundhed
  • Tryghed
  • Leg
  • Forandringsparathed

 

FBTKs seks udviklingspunkter

  • Fællesskab
  • Sportslig fokus
  • Struktur
  • Faciliteter
  • Generel kommunikation
  • Pigebordtennis

Diversitet

FBTK ser diversitet og mangfoldighed som en kæmpe styrke for foreningen, og vi vil gerne afspejle det samfund, vi lever i. Derfor har vi de senere år fået en bredere skare af medlemmer, der afspejler dette. Vi har licensspillere, der konstant udvikler sig og tager til turneringer. Vi har et Parkinsonhold, der nyder fællesskabet, børne-, ungehold, +60 hold, der hygger sig, og har nogle gode studer rundt om bordet. Klubben har kvinder og mænd, der både spiller sammen og har hold for sig selv. 

Vi er medlemmer på alle spiller niveauer, og vi har flere internationale medlemmer, der har fundet et community i FBTK. De er både frivillige trænere og spillere. I vores bestyrelse er kvinderne repræsenteret med 40 %, og vi håber, at vi bliver ved med at tiltrække nye medlemmer, der er med til at understøtte FBTKs gode udvikling som et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til alle mennesker.

I FBTK har vi frivillige kræfter, der bærer en stor del af klubbens daglige gøren og uden dem, og frivilligt arbejde i foreningen, ville FBTK ikke eksistere. Her skinner diversiteten også igennem, og vi har medlemmer, der har være med fra starten af FBTKs historie til unge udenlandske studerende, der hjælper til, at vi har en god klub. Så tak til alle de medlemmer og mennesker, der støtter op om foreningslivet og FBTK. Kommer du som nyt medlem i FBTK, så tag fat I os, hvis du vil være med til at hjælpe med det frivillige arbejde.

Vores historie

Frederiksberg Bordtennisklub (FBTK) blev etableret i februar 2011 på initiativ af Morten Krydsfeldt, der ønskede at skabe en bordtennisklub for børn og unge på Frederiksberg. På daværende tidspunkt eksisterede der kun én klub for elite voksne spillere, “Batmænd”, og mange børn stod på venteliste i naboklubber.

Klubben startede beskedent i Domus Vista med tre borde og en kinesisk træner, Mao Liu. Allerede i august samme år flyttede FBTK til Mariendalshallen, hvor pladsen blev udvidet. Med støtte fra FIU og Folkeoplysningsudvalget voksede klubben hurtigt, og i 2012 havde den allerede tre ugentlige træningsdage og et stigende antal medlemmer.

FBTK har siden etableret sig som en af Danmarks største bordtennisklubber med fokus på både bredde og elite. Klubben har arrangeret store stævner, vundet utallige medaljer, og set flere af sine spillere kvalificere sig til nationale mesterskaber. Med et medlemsantal, der nu tæller over 180, har klubben også været en stærk aktør inden for veteran- og ungdomsbordtennis.

Gennem årene har FBTK formået at fastholde sin position som en førende bordtennisklub på Frederiksberg, der favner alle aldre og niveauer. Fra den spæde start i Domus Vista til en etableret storklub har FBTK på blot 10 år markeret sig som en væsentlig aktør i dansk bordtennis.

Kontingentsatser

KategoriHalvårligtÅrligt
Ungdom (6-18 år)725 kr.
Voksne (19+ år) med licens1.400 kr.
Voksne (19+ år) uden licens900 kr.
Senior (60+) med licens450 (*) kr.
Senior (60+) uden licens450 kr.
Parkinson/Para300 kr.
Støttemedlem200 kr.

(*) Bemærk: For seniorer (60+) med licens tillægges et licensgebyr på 100 kr. i første halvår, hvilket er inkluderet i prisen.

Træningsfaciliteter

Frederiksberg Bordtennisklub (FBTK) har gennem sine første 10 år udviklet sig markant. Vi holder til i Mariendalshallen, hvor vi råder over en kælder med fire faste bordtennisborde. Pladsen er trang, men der er masser af hjerterum. I kælderen foregår en stor del af træningen, og faciliteterne er med til at skabe en stabil og professionel ramme for vores medlemmer.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel, har vi også yderligere træningsmuligheder i badmintonhal B i Mariendalshallen, hvor vores ungdomsspillere har to træningsdage om ugen med hver tre timers træning. Denne fleksibilitet giver vores unge talenter rig mulighed for at udvikle deres færdigheder under optimale forhold.

Med disse faciliteter er FBTK i stand til at tilbyde træning for alle niveauer, fra nybegyndere til elitespillere, og vi ser frem til fortsat at styrke vores position som en af Danmarks førende bordtennisklubber.

Overblik træningstider:

Holdkamp

Overblik holdturneringskampe:

Frederiksberg Bordtennisklub (FBTK) tilbyder ikke kun træningsfaciliteter i Mariendalshallen, men har også mulighed for at afvikle hjemmekampe på forskellige lokationer. Vi benytter Multisalen på Nyhollænder Skolen, beliggende på Hollændervej 3, samt Østsalen på Sofus Francks Vænge 32 ved skolen på Nordens Plads. Disse faciliteter giver os fleksibilitet og mulighed for at imødekomme de behov, der opstår i forbindelse med turneringer og holdkampe.

Har du en passion for bordtennis og overvejer at blive træner? Vi er altid på udkig efter engagerede personer, der kunne tænke sig at blive en del af vores trænerteam. Uanset om du ønsker at starte som hjælpetræner eller tage ansvar for et mindre hold en gang om ugen eller hver anden uge, er du meget velkommen til at kontakte os og høre om de muligheder, vi tilbyder.