Frederiksberg Fonden støtter FBTK

Vi har for ganske nylig i forbindelse med køb af bordtennisborde fået doneret 10.000 kr af Frederiksberg Fonden. Dette er vi meget taknemmelige for, specielt af hensyn til den forøget medlemstilgang vi oplever og konstaterer. Frederiksberg Fonden tager bl.a. udgangspunkt i opvækst på Frederiksberg dvs. fonden støtter børn og unges muligheder for at udfolde sig socialt, kulturelt, fagligt og bevægelsesmæssigt. Endvidere støtter fonden også dannelse og bevægelse dvs. aktiviteter som sigter mod at styrke børn og unges dagligdag under opvæksten gennem viden, bevægelse og kulturel dannelse. Desuden støtter fonden også social fremdrift dvs. for de af Frederiksbergs børn og unge, hvis tilværelse kræver en ekstra hånd, enten p.gr.a. handicap eller udfordrere sociale vilkår. Yderligere information: www.frederiksbergfonden.dk.